Over 1000 gymnasieansøgere har ikke fået plads på ønsket gymnasie

Ved skolestart i år er der 1065 personer, som har fået tilbudt en plads på et gymnasie, som de ikke selv har søgt.

Det skriver Politiken, som har gennemgået tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Cirka 50.000 har søgt om at blive optaget på et gymnasie ifølge avisen.

Derfor er det antal, som får tilbudt en plads på et gymnasie, de ikke har ønsket omkring en ud af 50 ansøgere.

Fordelingen af elever på de danske gymnasier sker først ved at kigge på den enkelte ansøgers prioriterede ønsker. Herefter kigger man på transporttiden til gymnasiet.

Den tidligere socialdemokratiske regering lavede i juni 2021 en aftale om fordeling af gymnasieelever, som skulle træde i kraft ved skolestart i 2023.

Aftalen betød, at kommende gymnasieelever i dele af landet fremover skulle fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener.

Den tvungne fordeling skulle modvirke gymnasier med en skæv elevsammensætning.

Men aftalen fik massiv kritik fra borgerlige partier, og den er siden rullet delvist tilbage af den nuværende regering.

Det betyder, at man i dag udelukkende kigger på transporttid.

Ifølge Politiken adskiller årets tal sig ikke synderligt fra tallene sidste år, hvor der var tale om knap 1180 ansøgere, som ikke fik et af deres ønskede gymnasier.

Danske Gymnasier konkluderede her i en analyse, at det kun var 351 elever, som sagde ja til den plads, de fik tildelt, skriver Politiken.

Ifølge Politiken er det især i Region Hovedstaden, at ansøgerne bliver tilbudt et gymnasie, som de ikke selv har søgt.

Her drejer det sig i år om 706 ansøgere. Omvendt er der kun tale om 45 ansøgere i Region Sjælland.

/ritzau/