Over 700.000 lever i ugift parforhold: Derfor skal I lave testamente

I dag er det bestemt ikke usædvanligt, at man som par undlader at gå op ad kirkegulvet for at sige ja til hinanden. Heller ikke selv om livet byder på familieudvidelse.

Faktisk lever mere end 700.000 personer som ugifte samlevende.

Men der kan opstå problemer, hvis man som ugifte par har et ønske om, at man skal arve hinanden, men ikke får skrevet et testamente.

Det fortæller Linda Nielsen, der er juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale inden for blandt andet familie- og arveret.

- Mange par går i den vildfarelse, at de arver hinanden ved død, siger hun.

Også Simon Eklund, som er advokat og medstifter af Legal Desk, understreger vigtigheden af, at man som ugift par får lavet et testamente.

- Det vigtigste er at slå myten ihjel om, at man ikke behøver gøre noget: Du er nødt til at tage stilling til det.

- Hvem der arver, afhænger af familiekonstruktionen, men det går altid uden om samleveren. Og det er oftest ikke ønsket, siger han.

Ifølge Simon Eklund hersker der en udbredt misforståelse om, at man arver hinanden, hvis man har boet under samme tag i mindst to år eller har fået børn sammen.

- Det er ikke, hvor meget man holder af hinanden, eller hvor længe man har boet sammen. Rent juridisk er det stringent, og reglerne er lidt firkantede på godt og ondt, siger han.

Ifølge ham er det helt væsentligt, at testamentet afspejler den virkelighed, man lever i, og at man dermed holder det opdateret.

- Dit testamente skal altid reflektere din livssituation, og hvad dit ønske er. Hvis du har ændret holdning, ønsker, eller din virkelighed ændrer sig, skal det reflekteres i testamentet. Ellers kan der ikke tages højde for det, siger Simon Eklund.

Juraprofessor Linda Nielsen anbefaler, at man som ugift par får lavet et udvidet samlevertestamente.

- Så sikrer man sin samlever, så vedkommende kan tage sig af ens fælles børn. Der kan den efterlevende på en nem måde få ret meget af den fælles formue, siger hun.

Særlig vigtigt er det, når man har et eller flere mindreårige børn sammen.

- Selv om barnet arver, er reglerne sådan indrettet, at barnets arv skal i en forvaltningsafdeling for at passe på pengene. Og man risikerer at skulle gå fra hus og hjem, siger professoren.

Også advokat Simon Eklund nævner dette eksempel. Han siger desuden, at det er forældrene til den afdøde, der arver, hvis de er i live, og man altså ikke har børn med sin samlever.

- Efter længere samliv er det de færreste, der ønsker, at deres forældre arver og ikke deres samlever, siger han.

/ritzau fokus/