Over én million har allerede rettet forskudsopgørelsen
Løn og renteudgifter er blandt de hyppigste årsager til, at borgere bruger selvbetjeningen på skat.dk lige nu.
Næsten 1,2 millioner danskere har siden slutningen af november været inde på skat.dk for at ændre i deres forskudsopgørelse for 2024.
Det viser tal fra Skattestyrelsen, der står for opgørelse og inddrivning af danskernes skattebetalinger.
Det er først og fremmest felt 201, hvor man indberetter sin lønindkomst, der er rettet i.
Mere end 400.000 skatteydere har været inde for at justere deres forventede lønindkomst, og det er der ifølge Jan Møller Mikkelsen, der er fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen, ikke noget underligt i.
- Det er forventeligt, at det er på indtægtsfeltet, at vi ser flest ændringer. Det kan være jobskift, studiestart- og ophør eller overgangen til pension, der påvirker den forventede årsindkomst, siger han.
De store udsving i renterne har formentlig også foranlediget nogle til at ændre i felterne 481 og 483, der netop vedrører renter fra banker og realkreditinstitutter. Det har mere end 250.000 borgere gjort.
Endelig er der 167.000 borgere, der har ændret oplysninger om befordring til og fra arbejde.
Og tallet kan nå at blive endnu højere, for forskudsopgørelsen kan rettes løbende.
Men hvis man vil have ændringerne med til årets første lønudbetaling i slutningen af denne måned, skal man til tasterne inden 20. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned