Over halvdelen af danskerne får for lidt sex

Der er alt for lidt action i soveværelset, mener langt over halvdelen af danskerne.
Således har 60 procent i en undersøgelse foretaget af YouGov for metroxpress svaret ?nej' til spørgsmålet, om de dyrker sex nok.

- Det overrasker på ingen måde. Jeg tror, at sex er gået hen og er blevet meget mekanisk. Man er blevet påduttet "husk nu at dyrke sex." Så får man det bare overstået. Så bliver det ikke længere nydelse, siger sexolog Helle Parmo og forklarer, at det kan få betydning for, hvor meget lagengymnastik vi dyrker.

Hvis der skal skrues op for varmen under dynen, skal der nytænkning og variation til, siger sexolog Joan Ørting.
- Man kan ikke holde gnisten ved lige, hvis man gør det samme altid, siger hun og forklarer, at især mænd skal droppe deres fokus på at opnå udløsning, hvis de ønsker at få varmet jernet oftere hos kvinden.

Kvinder vil ikke "bare have parring", men erotik, forklarer hun til metroxpress.
- En kvinde kan altid mærke, hvis manden bare vil have en varm fisse at komme i, siger Joan Ørting.

Hun opfordrer danskerne til at "ryste posen", tale åbent om sex og være nysgerrige.
- Glem alt, hvad du har lært, og find kroppen igen, som da du var 16 år, siger Joan Ørting.

Foto: BORBERG THOMAS

Der er alt for lidt action i soveværelset, mener langt over halvdelen af danskerne.

Offentliggjort Sidst opdateret