OVERBLIK: Assange sidder stadig på ambassade i London
FN-panel fastslår angiveligt, at WikiLeaksstifteren er blevet tilbageholdt ulovligt på ambassade i London.
Et FN-panel har torsdag angiveligt givet WikiLeaksgrundlægger Julian Assange ret i hans klage mod britiske og svenske myndigheder om ulovlig frihedsberøvelse, oplyser BBC.
FN-panelet, der har undersøgt Julian Assanges sag, fastslår ifølge BBC, at australieren har ret, når han påstår, at han ved at opholde sig på Ecuadors ambassade i London er blevet frihedsberøvet ulovligt.
* Den 45-årige australske Julian Paul Assange grundlagde i 2006 WikiLeaks, som offentliggør hemmeligstemplet materiale, blandt andet om USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan.
* I november 2010 blev han efterlyst af de svenske myndigheder, mistænkt for voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder sommeren 2010.
* Assange afviser anklagerne, men frygter, at svenske myndigheder vil udlevere ham til USA, hvor han frygter at blive strafforfulgt for spionage.
* Han blev anholdt i Storbritannien i december 2010, men løsladt mod kaution.
* I juni 2012 søgte Assange tilflugt i den ecuadorianske ambassade i London, efter at britisk højesteret havde stadfæstet, at han kunne udleveres til Sverige.
* I august 2012 fik han asyl i Ecuador, men britiske myndigheder har nægtet ham frit lejde ud af landet.
KILDE: NTB, Ritzau
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned