OVERBLIK: Balladen om metrobyggeriet
Prestigebyggeriet Cityringen i København har været ramt af forsinkelser og når ikke at stå færdig i 2018.
Beboerforeningen omkring Marmorkirken får medhold i en retssag mod Transport- og Bygningsministeriet, hvor beboerne tidligere har fået kompensation.
Her kan du læse mere om det stort anlagte byggeri:
* Den samlede anlægspris på byggeriet af Cityringen er på 22,2 milliarder kroner. Den kommer til at bestå af 17 stationer i det centrale København og Frederiksberg.
* Anlæggelsen af Cityringen er det største anlægsprojekt i hovedstaden, siden Christian d. 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet.
* Efter den oprindelige tidsplan skulle den nye metro være klar til brug i december 2018. Ifølge Metroselskabets direktør Henrik Plougmann kan det ikke nås og bliver tidligst i 2019.
* Metroselskabet, som har ansvaret for byggeriet af Cityringen og driften af den eksisterende metro mellem Vanløse og Amager, ejes af Københavns Kommune (50 procent), staten (41,7 procent) og Frederiksberg Kommune (8,3 procent).
* Den anlægslov, som skaber grundlaget for metrobyggeriet, blev vedtaget i 2007 af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Enhedslisten. Byggeriet startede i efteråret 2011.
* Natur- og Miljøklagenævnet har flere gange underkendt aftenbyggeriet på byggepladserne ved Marmorkirken og Københavns Hovedbanegård.
* Da metrobyggeriet efter en stribe udsættelser var i fare for at skride, både hvad angår tidsplan og budget indgik SR-regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti og SF en aftale, der skulle få projektet tilbage på sporet.
* Den såkaldte nabopakke giver blandt andet støjplagede metronaboer ret til genhusning og skønnes samlet at koste 300 millioner kroner, som betales af Metroselskabet.
Kilde: Metroselskabet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub