OVERBLIK: Medlemsforbund trækker støtten til FH-formand
En række fagforbund som HK Danmark og Teknisk Landsforbund støtter ikke Lizette Risgaard som formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Flere fagforbund trækker støtten til FH-formand efter anklager. Læs her, hvordan forbund stiller sig.
Der er ikke længere tillid til FH-formand Lizette Risgaard fra fagforeningerne HK Danmark, Teknisk Landsforbund, Kost- og Ernæringsforbundet og Danmarks Lærerforening.
Andre medlemsorganisationer afventer den eksterne advokatundersøgelse, der fredag er sat i gang, før de vil tage stilling til, om Lizette Risgaard fortsat bør være formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Baggrunden for advokatundersøgelsen er, at flere mænd er stået frem med anklager om upassende adfærd mod Lizette Risgaard. Hun har beklaget, hvis nogen har følt sig krænket.
FH er en sammenslutning af 65 medlemsforbund, der tilsammen repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere.
Se her, hvordan medlemsforbundene i forretningsudvalget stiller sig:
* HK Danmark trækker støtten til Lizette Risgaard. Forbundet mener ikke, at tilliden kan genvindes. HK har over 226.000 medlemmer.
* Teknisk Landsforbund trækker også støtten og opfordrer Risgaard til at trække sig med øjeblikkelig virkning. Teknisk Landsforbund har cirka 30.000 medlemmer.
* Kost- og Ernæringsforbundet ønsker ligeledes, at FH-formanden går af. Fagforbundet har cirka cirka 8500 medlemmer.
* Danmarks Lærerforening opfordrer også Risgaard til at trække sig. Medlemstallet ligger på godt 90.000.
* En lang række fagforbund afventer den advokatundersøgelse, som FH's forretningsudvalg fredag har sat i gang, før de vil tage endelig stilling:
- FOA med over 173.000 medlemmer.
- Fagligt Fælles Forbund 3F med 262.000 medlemmer.
- Dansk Metal med cirka 105.000 medlemmer.
- Dansk Elforbund med cirka 24.000 medlemmer.
- Dansk Sygeplejeråd med cirka 77.000 medlemmer.
- Serviceforbundet med cirka 18.500 medlemmer.
- Politiforbundet med cirka 12.000 medlemmer.
- Malerforbundet med cirka 8500 medlemmer.
- Uddannelsesforbundet med cirka 9000 medlemmer.
- Fødevareforbundet NNF med cirka 8500 medlemmer.
- Socialpædagogerne med 40.000 medlemmer.
* Her er de andre forbund, der er med i FH's forretningsudvalg, som endnu ikke har meddelt, hvordan de forholder sig til sagen:
Bupl, Finansforbundet, Dansk Socialrådgiverforening, Blik- og Rørarbejderforbundet, Forsikringsforbundet, Farmakonomforeningen, Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Kilder: DR, Berlingske og TV 2.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde