OVERBLIK: Patientrettigheder er bevidst blevet nedprioriteret
To topchefer på Aarhus Universitetshospital er tirsdag fyret i sagen om lange ventetider for kræftpatienter.
Region Midtjylland har tirsdag indgået fratrædelsesaftaler med to topchefer på Aarhus Universitetshospital.
Det drejer sig om lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.
De afskediges på baggrund af en rapport foretaget af Kammeradvokaten og en foreløbig ledelsesmæssig vurdering fra firmaet Implement Consulting Group.
Rapporten slår fast, at der er begået ledelsesmæssige fejl i sagen om 313 patienter, der har måttet vente for længe på udredning og behandling for mave- og tarmkræft.
Af Kammeradvokatens vurdering fremgår:
* Aarhus Universitetshospital har prioriteret hensyn til hospitalets økonomi foran opfyldelsen af patienternes rettigheder. Det vurderes som en klar og meget grov retlig fejl.
* Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslovgivningens regler om maksimale ventetider har været behæftet med en række retlige fejl.
* Disse fejl karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg.
* De pågældende fejl blev begået bevidst og fastholdt over en længere periode trods løbende drøftelser og anledninger til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området.
Kilde: Region Midtjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde