OVERBLIK: Sådan kan et løft af psykiatrien finansieres
Økonom og psykiatriprofessor vurderer, at der skal bruges 4,5 milliarder til investeringer i psykiatrien.
Onsdag mødes Folketingets partier til forhandlinger om en ny psykiatriplan.
Forbedringer i psykiatrien var et af de løfter, som regeringen blev valgt på i 2019.
Efter valget var en tiårsplan for psykiatriområder en del af det såkaldte forståelsespapir, som regeringen lavede med sine støttepartier.
Ifølge forståelsespapiret skal planen indeholde forpligtende mål om færre genindlæggelser, kortere ventetider og øge gennemsnitlevesalderen for borgere med psykisk sygdom.
En overslagsberegning fra sundhedsøkonom Jakob Kjeldberg og professor i psykiatri Merete Nordentoft giver et bud på, hvad det vil koste, hvis psykiatrien skal have et løft.
Samlet vurderer de, at der er brug for investeringer i psykiatrien for i alt 4,5 milliarder til driftsudgifter.
* 2,1 milliard i investering af driftsudgifter til ambulante psykiatriske tilbud. Pengene skal blandt andet bruges til et forstærket akut beredskab, etablering af bostedsteams og øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien.
https://twitter.com/m_nordentoft/status/1561234465585872897/photo/1
* 1,1 milliard i investering af sengepladser. Mere specifikt skal der oprettes 400 nye psykiatriske sengepladser, mens 500 eksisterende sengepladser skal opnormeres.
* 180 millioner til tværgående udgifter. Pengene skal investeres i kompetenceudvikling, en forskningsfond samt en national plan for selvmordsforebyggelse.
* 1,2 milliarder til kommunale udgifter. Pengene skal blandt andet bruges til et løft af behandlingen af ADHD og autisme, øget kapacitet til demensudredning og øget personale på botilbud.
* Herudover 3,5 milliarder i éngangsbevillinger til kapacitetsudvidelse af regionspsykiatrien og socialpsykiatrien.
Kilder: Sundhedsøkonom Jakob Kjeldberg og professor i psykiatri Merete Nordentoft.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker