OVERBLIK: Styrelse vil afskaffe traditioner på Herlufsholm
Styrelse for Undervisning og Kvalitet ser gerne, at Herlufsholm ændrer de natlige rammer for eleverne.
Hvis det står til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, så skal Herlufsholm afskaffe mange af de traditioner, der har rødder langt tilbage i skolens historie.
Siden en kritisk TV 2-dokumentar om skolen blev vist i maj, har blandt andet elevtraditioner om særlige privilegier til de ældste været i fokus.
Men det skal være slut nu, hvis skolen skal overholde lovgivningen på området i fremtiden, vurderer styrelsen.
Skolen har i kølvandet af dokumentaren selv varslet en række ændringer, der delvist overlapper styrelsen forslag.
Læs mere om styrelsens forslag til ændringer samt skolens egne ændringer:
* Skolen afskaffer enhver tradition, der giver elever i 3.g særlige privilegier på bekostning af andre elever på skolen.
** Herlufsholm har afskaffet den såkaldte præfektordning, hvor udvalgte elever har et ekstra ansvar for de yngre.
* Skolen skal sørge for, at elevernes rammer for overnatning er af en sådan karakter, at de ikke oplever risiko for overgreb, mobning eller mistrivsel.
** Herlufsholm har ændret ordningen med sovesale, så alle elever nu sover på egne værelser.
* Skolen har særlige udfordringer med voldelige hændelser, krænkende adfærd og mobning. Derfor skal den udfolde en handlingsplan med konkrete initiativer.
** Herlufsholm har afskaffet den i TV 2-dokumentaren omtalte PØ-kamp, hvor de ældste elever brydes og slås for at forsvar en ø over for de yngre.
* Skolen skal håndterer enkeltsager i åbenhed og med omgående inddragelse af forældre og relevante myndigheder herunder politiet.
* Skolen skal håndtere skolens studie- og ordensreglement ensartet og skabe gennemsigtighed.
Kilde: Styrelse for Undervisning og Kvalitet og Herlufsholm Skole.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde