En 54-årig mand er død under en brand i en lejlighed i Brabrand ved Århus. Han styrtede til jorden fra altanen over den lejlighed, der brændte.
Det kostede en 54-årig mand livet, da der mandag formiddag udbrød brand i en lejlighed på Bentesvej i Brabrand ved Århus.
Manden boede i en tredje sals lejlighed over den, der brændte, og søgte tilsyneladende ud på altanen for at komme væk fra branden. Politiet er ikke sikker på, om han prøvede at komme over på naboaltanen og faldt, eller om han sprang ud fra sin altan. Men han blev dræbt af sine kvæstelser, da han ramte jorden.
Undervejs til branden blev brandvæsnets indsatsleder indblandet i et trafikuheld. Hans chauffør holdt tilbage for rødt lys i krydset Søndre Ringvej-Jernaldervej og kørte derefter forsigtigt frem, da han kunne se, at trafikken var standset. Men en kvindelig bilist havde ikke opfattet, hvorfor trafikken var standset og fortsatte ud i krydset . Hun ramte brandinspektørens bil, og både hun, brandinspektøren og hans chauffør måtte behandles for skrammer på sygehuset.
Uheldet betød intet afbræk i bekæmpelsen af branden. En anden brandinspektør nåede hurtigt derud, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde