Overgødning dræber fiskene i Skagerrak
Fiskene har det tilsyneladende rigtigt skidt i Skagerrak.
De seneste godt 100 år er antallet af fisk i visse norske fjorde faldet med mellem 80 til 98 procent, siger foruroligede forskere i vores nordlige naboland.
- Det giver grund til bekymring, siger Tore Johannessen til Fiskeribladet Fiskaren i Norge.
Siden 1919 har Skagerrak været under overvågning af forskere, hvilket giver god mulighed for at se på langtidsvirkningerne af miljøændringer i området.
Og årsagen til det store fald i fiskebestanden er sandsynligvis overgødning.
- Nedgangen på de 80-98 procent skyldes efter alt at dømme, at der gradvist tilsættes større mængder af næringsstoffer, der fører til pludselige ændringer i plankton-samfundet, siger Johannessen.
En af de ting, der er vigtige for fiskenes vækst i Skagerrak, er havplanten ålegræs. Efter at have været slået ned af sygdom i hele Nordatlanten i 1930'erne, er det nu kommet tilbage til Skagerrak.
- Forholdene burde være gode, men alligevel har bestanddelen af torskefisk langs kysten ved Skagerrak aldrig været dårligere, siger havforskeren Tore Johannessen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned