Overlæge om MRSA-smittede børn: Kun toppen af isbjerget
mange flere børn end dem, man kender til, kan være smittet med svine-MRSA, mener overlæge. Foto: Joachim Adrian/POLFOTOPOLFOTO/Joachim Adrian
Antallet af spædbørn, som er smittet med MRSA af deres forældre, er formentlig meget større, end man ved.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det er formentlig kun toppen af isbjerget, at mindst 10 nyfødte børn i Nordjylland er blevet smittet af svine-MRSA fra deres forældre, der alle er ansat i nordjyske svineproduktioner.
Det vurderer Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge ved Odense Universitetshospital.
- Der er ikke noget overraskende i, at nogle spædbørn får MRSA-bakterier i øjnene. Det er til gengæld lidt skræmmende, at der så mange tilfælde, siger han.
- I ni ud af 10 tilfælde opdager man det ikke, fordi der ikke kommer nogen symptomer. Vi må derfor gå ud fra, at det her er toppen af isbjerget.
- De tilfælde, man finder, er kun de tilfælde, hvor forældrene går til læge med deres børn og får lavet en podning, men det sker slet ikke altid.
Annonce
- Mange børn vil bare blive smurt omkring øjnene med øjensalve. Så det tyder på, at der er mange flere tilfælde, siger Hans Jørn Kolmos.
Han siger dog, at det er logisk, at tilfældene er fundet i Nordjylland, hvor der har været en stor forekomst af svine-MRSA.
Hans Jørn Kolmos peger på, at myndighederne og branchens udmeldinger om, at MRSA-bakterierne er dårlige til at smitte, ikke længere kan siges at holde.
Han vurderer, at Fødevareministeriets plan for at bekæmpe bakterien ikke er tilstrækkelig i forhold til at forhindre, at bærere af MRSA bringer bakterien videre til deres børn.
Planen indeholder blandt andet krav om tøjvask og håndvask, når man forlader stalden.
- Strategien tager ikke højde for, at bakterierne sidder i næsen og svælget, og der kan man vaske sig nok så grundigt. Bakterierne kan også sidde i skeden, og derfor kan børnene allerede blive smittet ved fødslen, siger han.
Enhedslistens Per Clausen har kaldt fødevareminister Dan Jørgensen (S) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i samråd, fordi han mener, smitten med MRSA er ude af kontrol.
Dan Jørgensen (S) ønsker ikke at kommentere sagen over for Ritzau, da elementerne i Fødevareministeriets plan for bekæmpelse af MRSA først er ved at blive etableret.
Mange flere børn end de allerede kendte frygtes smittet nmed svine-MRSA, mener ekspert. Foto: Joachim Adrian/POLFOTOPOLFOTO/Joachim Adrian
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker