Overlæger efterlyser penge til livsvigtig forskning
Der mangler offentlige midler til forskning på de danske sygehuse, advarer Overlægeforeningen. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Der mangler både tid og penge, til at læger kan forske på offentlige hospitaler, lyder konklusionen i rapport.
Det er i løbet af de seneste fem år blevet vanskeligere at bedrive klinisk forskning på de offentlige, danske hospitaler.
Sådan svarer 62 procent af landets overlæger i en rundspørge, fremgår det af en rapport fra Overlægeforeningen. Det skriver Politiken.
Årsagen til udviklingen er mangel på både tid, penge og overblik, forklarer næstformand i Overlægeforeningen Klaus Peder Klausen.
- Begrundelsen er, at sundhedsvæsenet mangler penge, og så prioriterer man behandlinger og diagnostik.
- Det er også vigtigt. Men hvis man ikke investerer i fremtiden og i at gøre tingene bedre, så bliver behandlingerne på det niveau, de er på i dag, siger Klaus Peder Klausen til Ritzau.
Der foregår sådan set meget klinisk forskning på sygehusene, påpeger Klaus Peder Klausen. Men det er medicinal- og medicoindustrien samt forskellige fonde, der finansierer hovedparten af forskningen.
- Det er områder, som de finder interessante, der bliver prioriteret højest.
Og dermed bliver forskning på felter, som er mindre interessante for blandt andet medicinalindustrien, underfinansieret, lyder det fra Klaus Peder Klausen.
Næstformanden nævner eksempelvis forskning i nye antibiotika samt forskning i nye måder at sammensætte "gammel" medicin, der ikke længere er patenteret, som noget, der ikke bliver prioriteret højt.
- Den slags forskning kræver mange penge, men der er ingen økonomisk interesse for firmaer i at investere i sådan noget. Det burde være en offentlig opgave at sørge for den slags, men det er der ikke penge til, siger han.
Politiken har talt med Danske Regioners næstformand, Ulla Astman, som forstår kritikken fra Overlægeforeningen.
Hun forklarer at regionerne, der driver sygehusene, er økonomisk pressede og må prioritere behandling af patienter. Dog har Danske Regioner netop afsat et årligt beløb på ti millioner kroner til uvildig forskning.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker