På 150 år har kronen overlevet både mobilbetaling og euro-afstemning

Gennem både krige og finanskriser har kronen i årtier holdt Danmarks økonomi oven vande.

Den 1. januar 2025 fylder den danske krone 150 år.

Selv om færre i dag har kontanter på lommen, er kronen fortsat populær, viser en ny måling.

Få overblik over kronens historie her:

* Hvornår blev kronen indført?

Den 1. januar 1875 afløste kronen den daværende pengeenhed, rigsdaleren. Det skete i forbindelse med en ny møntlov, der var blevet vedtaget i 1873.

Dengang kunne én rigsdaler veksles til to kroner.

* Hvordan har kronen ændret sig siden 1875?

Gennem de sidste 150 år har flere forskellige mønter set dagens lys og er udgået igen.

Blandt andet blev femkronen i 1898 først indført som pengeseddel, før den i 1960 blev erstattet af den mønt, vi kender i dag.

I 1973 udgik en- og toøren, mens det i 1989 var fem- og tiøren, der måtte lade livet.

Senest var det 25-øren, der udgik i 2008 efter 134 år som dansk mønt.

Den næste til at gå på pension bliver 1000-kronesedlen, der er blevet fremstillet siden 1975. Den bliver ugyldig efter den 31. maj 2025.

Siden 1875 er der blevet udstedt ti serier af pengesedler.

Seneste var i 2009, men fra 2028 kommer en helt ny serie.

Efter den 31. maj 2025 bliver pengesedler fra de tidligere serier, der er udstedt mellem 1944 og 1997 - og som man i dag godt kan betale med - gjort ugyldige.

* Hvad kunne man få for 100 kroner for 150 år siden?

100 kroner i 1875 svarede i oktober 2024 til 7187,39 kroner i nutidspenge.

Tilbage i 1879 fik faglærte mandlige arbejdere i byen 26 øre i timen, mens de ufaglærte arbejdere fik 19 øre.

Ifølge Danmarks Statistik lå gennemsnitstimelønnen i 2023 på 296,75 kroner.

* Hvor mange kontanter er i omløb?

I november 2024 var der danske kontanter i omløb for 54 milliarder kroner. Det er betydeligt flere end i 1991, hvor kontanternes samlede værdi var på 28 milliarder kroner.

Alligevel er betalingen med kontanter faldet fra 48 procent i 2009 til cirka 10 procent i 2023, fortæller Jakob Mølgaard Heisel, der er chef for Kontanttjenester og Analyse ved Nationalbanken.

- Danskernes betalingsvaner har ændret sig - også selv om det er muligt at anvende kontanter i butikkerne. Over en årrække har vi fravalgt kontanterne frem for dankortet, MobilePay og Apple Pay, siger han.

* Har det været på tale at afskaffe kronen?

Ad to omgange har kronen været tæt på at blive afskaffet.

Første gang var i 1992, hvor der var folkeafstemning om Maastricht-traktaten, der blandt andet banede vejen for den fælles europæiske valuta, euroen.

I alt 50,7 procent stemte nej til traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Efterfølgende fik Danmark indført fire EU-forbehold - herunder om euroen.

Dog forsøgte regeringen i 2000 at få forbeholdet ophævet, men ved folkeafstemningen stemte et flertal på 53,2 procent imod at indføre euroen i Danmark, mens 46,8 procent stemte for.

* Er kronen stadig populær?

Ifølge en meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, svarer over 77 procent, at de vil have kronen som den gangbare mønt i Danmark, mens 16 procent svarer, at de ønsker euroen.

* Bliver fremtiden kontantløs?

Intet tyder på, at samfundet bliver kontantløst i den nære fremtid, fortæller Jakob Mølgaard Heisel, der forudser, at nogen fortsat vil have en præference og et behov for kontantbetaling.

- Vi ønsker at fremtidssikre kontanterne, så det bliver tilpasset samfundets brug og kan være en sikker og effektiv betalingsmåde i fremtiden, siger han.

Netop derfor - og for at bekæmpe svindel - udfases 1000-kronesedlen og de ældre sedler, og der udstedes en ny serie af pengesedler.

/ritzau/