På Vejrø lægger hønsene guldæg
Foto: Arkivfoto.
Arkivfoto.
For de bliver til lækre - og dyre - unghaner.
Unghanerne fra Vejrø er blandt syv produkter, der i weekenden blev kåret til landets bedste økologiske produkter. Det er dagbladet Politiken og Økologisk Landsforening, der står bag kåringen.
Hvis man vil sætte stegegaflen i den nyeste gourmetmad fra øen i Smålandshavet, skal man dog betale cirka 325 kroner for hanekyllingen. Men så har Vejrø Plantage Unghane også levet det helt frie liv mellem æbletræer og mæsket sig i grød og mælkekogte urter.
- Jeg var så træt af, at uanset hvor gode produkter, vi kom med, snakkede kokkene altid om, hvor fantastiske de franske Bresse-kyllinger var, siger Gunder Jensen, direktør i Gråsten Fjerkræ.
Et samarbejde blev indledt mellem ejeren af Vejrø, Kim Fournais, og Gråsten Fjerkræ for at producere gourmet-kyllinger. Øen har sin naturlige grænse ved 4.000-5.000 dyr på en sæson.
Selvom kyllingerne er tilføjet det efterhånden store udvalg af gourmetmad fra Lolland og bliver slagtet på Dannemare Fjerkræ- og Vildtslagteri, kan man overhovedet ikke købe dem i butikker på Lolland, men de kan bestilles på Internettet.
Også Knuthenlund Gods’ fåresødmælk opnåede Politiken Økologisk Guld i konkurrencen. Fåremælken fra Lolland til 35 kroner halvliteren var det produkt, dommerne var mest begejstret for.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker