Pædagoger: Bevægelse bliver nedprioriteret i folkeskolen

Med folkeskolereformen blev indført et krav om, at folkeskoleelever i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter om dagen.

Men en undersøgelse blandt 779 pædagoger og ledere viser, at det langt fra er tilfældet alle steder.

Knap 60 procent af de adspurgte oplever ikke, at børnene rent faktisk bevæger sig i tre kvarter.

Og selv om Bupl-formand Elisa Bergmann understreger, at der er stor forskel fra skole til skole, så bekymrer undersøgelsens resultater.

- Der er gjort plads til de boglige fag, men de nye aktiviteter i folkeskolereformen er mange steder ikke blevet prioriteret. Det er et problem, for så er der ikke noget at sige til, at eleverne oplever, at skoledagen bliver alt for lang.

- Det er vigtigt, at vi udvikler skolen, så børnene kan lære på mange forskellige måder og tilgodeser, at børn har brug for at lege og bevæge sig. Man kan meget bedre koncentrere sig, hvis man får lov til at bruge sin krop noget mere, siger hun.

Elisa Bergmann mener, at der ude på skolerne ikke er sat rammer og ressourcer af til de nye tiltag i folkeskolereformen. Derfor kniber det med fornyelsen.

- Jeg kan høre, at pædagogerne rigtigt gerne vil det her, hvis de bare får muligheden.

- Vi kan netop byde ind med at lave anderledes aktiviteter i mindre grupper, hvor vi arbejder med trivsel, bevægelse og mobning eller alt muligt andet, som styrker fællesskabet, siger hun.

En ny undersøgelse fra SFI viser, at tre ud af fire skoleelever synes, at skoledagen er for lang.