Pædagoger: Udsatte spædbørn skal tidligt i vuggestue
Børn helt ned til seks måneder skal kunne komme i vuggestue, hvis der er behov for det. - Der er ikke tale om tvangsopskrivning af alle børn, og i begyndelsen ville det betyde, at forældrene skulle være med barnet i vuggestue, siger Elisa Rimpler, der er formand for Bupl, til Politiken. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det skal være muligt for sundhedsplejersker og familiepædagoger at anbefale børn tidlig vuggestuestart.
Hvis forældrenes evner ikke slår til, skal børn helt ned til seks måneder kunne sendes i vuggestue på anbefaling af sundhedsplejersker og familiepædagoger.
Det mener pædagogernes fagforening, Bupl, skriver Politiken.
Forslaget er et af mange punkter i børneplanen "Børnenes årti", som Bupl lancerer i forbindelse med et børnetopmøde torsdag og fredag. Det er Kommunernes Landsforening, der står bag børnetopmødet.
Ifølge Bupl skal forslaget rettes mod forældre med en svag forældreevne. Men også usikre, nybagte forældre, der har brug for støtte, indtil de kan klare opgaven selv.
Og så skal der være fokus på dialog og ikke på tvang. Det betyder, at forældrene kan sige nej til tilbuddet.
- Vi skal sætte ind der, hvor barn og forældre har brug for den ekstra støtte, vi kan give i vuggestuen.
- Der er ikke tale om tvangsopskrivning af alle børn, og i begyndelsen ville det betyde, at forældrene skulle være med barnet i vuggestue, siger Elisa Rimpler, der er formand for Bupl, til Politiken.
Formanden siger til avisen, at der ikke er tale om, at barnet skal være i vuggestue otte til ni timer om dagen.
I de tilfælde, hvor forældrene ikke evner opgaven med deres lille barn, skal familien først understøttes i hjemmet af en sundhedsplejerske og familiepædagog, som vejleder forældrene, og som så indstiller dem vuggestuestart.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker