Diplomatiet kører i øjeblikket på højtryk, efter at Jyllands-Postens journalist i Pakistan, Puk Damsgård Andersen, har fået afslag på at forlænge sit visum.
Udenrigsministeriet har hasteindkaldt den pakistanske ambassadør i Danmark, Fauzia Abbas, til møde tirsdag.
Formålet med mødet er først og fremmest er at gøre Pakistan opmærksom på, at arbejdsvilkårene for danske journalister er utilstrækkelige. Men der vil også blive drøftet mere principielle spørgsmål, oplyser Udenrigsministeriet.
- Puk Damsgaard er én sag, men hun er bestemt ikke den eneste, der har haft problemer med at udføre sit journalistiske arbejde, siger talsmand Poul Kjar fra Udenrigsministeriet.
Han vil samtidig ikke udelukke, at den principielle del af mødet også vil handle om ytringsfrihed mere generelt og Muhammed-tegningerne.
Håbet er, at den kvindelige pakistanske ambassadør vil gå til hendes overordnede i Pakistan og forklare Danmarks synspunkt.
- Vi gør alt, hvad vi kan fra vores side. Det er den måde, man fra diplomatiets side kan påvirke situationen, siger Poul Kjar.
Mandag har Danmarks ambassadør i Pakistan, Anders Hougaard, ligget i forhandlinger med det pakistanske udenrigsministerium. Her er målet at nå igennem til landets indenrigsministerium, der behandler visumsager.
Jyllands Posten er nemlig ikke det eneste medie, der har oplevet problemer med de pakistanske myndigheder, når skal skaffes visum.
- Det er min helt klare opfattelse, at det, vi oplever fra pakistansk side, er chikane. Det er et bevidst forsøg på at lægge hindringer i vejen for danske journalister, siger Thomas Falbe, udlandsredaktør på DR Nyheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde