Da håbet svandt for at finde de fire unge mænd fra Århus i live strømmede pårørende og venner fredag eftermiddag til Århus Valgmenighed og Århus Bykirke, som alle seks unge mennesker var tilknyttet.
De seks unge mænd i 20'erne var ikke på en tur, tilrettelagt af nogen kirkelig organisation, men på en privat sommertur til Sydnorge. Her har forældrene til en af de seks deltagere et sommerhus.
De begav sig ud på den skæbnesvangre sejlads uden redningsveste. Det kostede tilsyneladende fire ud af seks livet.
Fredag klokken 18 holder menigheden et lukket arrangement for pårørende, mens der planlægges en åben ceremoni på søndag klokken 16.
De seks unge var tilknyttet Kristeligt Forbund for Studerende.
- De var på en hyggetur for nogle gutter, der kendte hinanden fra det kristne miljø. Der stod ingen organisation bag turen, oplyser talsmand for Århus Valgmenighed, Stefan Primdahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker