Pas på smiley'er i SMS'er til og fra udlandet
Foto: Polfoto
Polfoto
En smiley kan fylde flere beskeder, og hver gang betaler du.
Pas på smiley'erne, når du SMS'er fra udlandet eller til et udenlandsk nummer.
Én lille grafisk smiley, også kaldet et humørikon, kan nemlig nemt fylde flere beskeder, og hver gang betaler du. Og så kan det hurtigt løbe op, fortæller DR Midt & Vest.
- Mange tænker ikke over, at en SMS er 160 tegn, fordi man i dag har smartphones og fri SMS. Og de her smileys fylder mange tegn, siger presserådgiver Rasmus Avnskjold fra TDC til DR Midt & Vest.
Men din telefon kan ikke fortælle dig, hvor meget disse smileys fylder. Det må du se på din telefonregning.
Og der er ikke megen information, hvis overhovedet nogen, at hente fra de fleste teleselskabers hjemmesider om problematikken ved humørikoner i SMS'er.
Men det ændrer de nu på hos Telia, lover kommunikationsrådgiver David Engstrøm:
- Vi er blevet opmærksomme på problematikken ved de her ikoner. Det er et relativt nyt fænomen, så der er brug for, at vi får opdateret vores hjemmeside, siger han til DR Midt & Vest.
David Engstrøm gør også opmærksom på, at samme problematik er gældende, hvis man vælger at bruge et andet alfabet som for eksempel det græske eller kyrrilliske i sin SMS.
En SMS til et udenlandsk nummer koster typisk 2,70 kr. og én SMS fra udlandet ca. 75 ører alt efter teleselskab.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde