Påske - ved vi hvorfor vi fejrer det?

Vi fejrer påske. Men ved folk hvorfor vi gør det?
 
Vi tog ud ud på gaden for at undersøge det.
 
Omid Pirzadeh:
”Ja, det er fordi det er en helligdag, vi fejrer for Jesus. Påske er også en kultur, men de fleste ved ikke, hvorfor de fejrer det. De fejrer det bare, fordi det er tradition.”
 
Grethe Rasmussen:
”Vi fejrer det, fordi Jesus indstiftede den hellige nadver torsdag og fredag blev han korsfæstet, og påskemorgen opstod han.”
 
Vibeke:
”Palme søndag drog Jesus i himlen, skærtorsdag havde Jesus sin sidste nadver med sine disciple og om fredagen blev han korsfæstet og på påskedagen genopstod han fra døden.”
 
Som vi kan se af svarene, vidste dem, vi spurgte, godt baggrunden for fejringen af påske. Nemlig for at mindes Jesu indtog i Jerusalem, hvor han ifølge Kristendommen blev modtaget af palmeviftende tilhængere. Siden er Skærtorsdag blev fejret til minde om det særlige sidste måltid som Jesus fejrede sammen med sine disciple. Langfredag er mindedagen for selve Jesu død og påsken kulminerer så selve Påskedag som fejres for Jesu opstandelse.
 
Biskop for Lolland-Falster, Steen Skovsgaard er glad for det faktum, at de fleste godt ved, hvorfor vi fejrer påske.
 
- Det er rigtig dejlig og er meget positivt.
 
Men mange fejrer det vel på grund af tradition og ikke fordi de går op i kristendom?
- Ja, men tradition og religion hænger tæt sammen. Det er ikke enten-eller. Man har traditioner omkring religioner. Hvis man overholder de traditioner, er det en del af den kristne tro.
 
Han ser en tendens til, at flere og flere går i kirke i påsken, hvilket også glæder biskoppen meget.
Foto: Foto: Deniz Serinci

Vi tog ud i byen for at spørge folk, hvorfor vi fejrer påsken. Biskop Steen Skovsgaard blev glad over resultatet.

Offentliggjort Sidst opdateret