Passagerer fanget på færge ved Hirtshals

239 passagerer har i efterhånden mange timer været fanget på færgen Bergensfjord ud for havnen i Hirtshals. En voldsom kuling forhindrer nemlig færgen i at lægge til kajen. Det skriver jp.dk.

I følge direktør Gert Balling fra Fjord Line har alle passagerer på båden det fint, men passagererne må formentligt vente nogle timer endnu på at komme i land.

- Det blæser 20-30 sekundmeter, men i følge DMI løjer vinden snart af, så vi regner med, at vi kan få færgen lagt til kaj ved 15-tiden, siger Gert Balling til jp.dk.

Færgen har været undervejs i mere end et døgn, da den allerede mandag klokken 13.00 sejlede af sted fra Bergen i Norge.

/ritzau/

Voldsom kuling har siden klokken otte i morges umuliggjort, at en færge kan lægge til i havnen i Hirtshals.

Offentliggjort Sidst opdateret