Et passagerfly med 148 passagerer og seks besætningsmedlemmer om bord er nødlandet sikkert i Billund Lufthavn efter at det havde kredset i luften over Billund i knap halvanden time.
Flyet fra det danske flyselskab Jet Time A/S lettede i morges med kurs mod Azorerne, hvor det skulle flyve feriegæster ned fra forskellige rejseselskaber.
Administrerende direktør i Jet Time Klaus Ren oplyser, at der efter at flyet var lettet blev fundet dækrester på landingsbanen.
- Dækresterne stammer ifølge mine oplysninger fra et af flyets fire hovedhjul. Der er tale om tabt slidbane.
- Vi har et reservehjul i Billund og vil hurtigt kunne få det skiftet, så passagererne kan komme af sted på ferie, siger Klaus Ren til Ritzau.
Klaus Ren er selv erfaren pilot, og han betragter ikke episoden med det nødlandede fly som dramatisk.
- Da vi fik meldingen om dækresterne valgte vi at returnere til Billund, fordi vi netop har reservehjul til flyet der. Det har vi ikke på Azorerne, og derfor var det mest praktisk at få skiftet hjulet der, siger Klaus Ren.
Han beklager forsinkelsen overfor passagererne.
- Vi får nu skiftet dækket på flyhjulet og får fløjet passagererne til Azorerne, hvor de skal på ferie, siger Klaus Ren.
Når et fly skal nødlande er beredskabet altid klar på landjorden. Fire ambulancer og seks brandslukningskøretøjer var da også klar, da flyet landede - men det skete sikkert og helt uden problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde