Patienter kan få erstatning uden at have krav på det

Et 57 siders langt lovforslag om at ændre i loven for patienterstatning har fået både private og offentlige sygehuse op af stolen. De er sure over, at de kan komme til at betale erstatning til patienter, der ikke har ret til det.

Det skriver Politiken.

Loven om patienterstatning er i øjeblikket ved at blive lavet om, så patienter ikke længere risikerer at skulle betale en erstatning tilbage, selv om ankenævnet på et senere tidspunkt afgør, at der ikke er grundlag for erstatning.

Dansk Erhverv, der repræsenterer privathospitaler, mener deres retssikkerhed bliver krænket.

- Hvor er vores medlemmers og de offentlige hospitalers retssikkerhed henne, når de reelt kan komme til at betale erstatning til patienter, selv om de har Ankenævnets eller rettens ord for, at de ikke skal betale erstatning, fordi de ikke har gjort nogen fejl, siger sundhedspolitisk fagchef Katrina Feilberg fra Dansk Erhverv til Politiken.

Kritikken fra Dansk Erhverv bakkes op af blandt andet Advokatrådet, Danske Regioner og foreningen af danske sundhedsvirksomheder Sundhed Danmark.

Dansk Erhverv udtrykker forståelse for, at det kan være en vanskelig situation for en patient at skulle betale en erstatning tilbage:

- Men der bør være en mulighed for at få omgjort afgørelser og vurderinger, som man er uenig i. En klage til et ankenævn kunne for eksempel i stedet have opsættende virkning, så der ikke blev udbetalt erstatning, før en sag var endeligt afgjort, siger Katrina Feilberg til Politiken.

Den politiske aftale tager højde for, at der vil komme en række udbetalinger til patienter, som egentlig er 'forkerte'.

Derfor indføres et egetbidrag - en slags gebyr - på alle erstatninger på 7300 kroner, så hvis man får tilkendt en erstatning på for eksempel 50.000 kroner, får man 42.700 kroner. Det finder Dansk Erhverv urimeligt.

En af drivkræfterne bag den nye lov er Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl.

- Patienter skal kunne vide sig sikre på de penge, som de har fået i erstatning. Det drejer sig jo ofte om folk, der har mistet indtægtsgrundlag, siger hun til Politiken.