Patienter med kroniske smerter fejlbehandles
Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Polfoto/Thomas Borberg
168.000 danskere med langvarige kroniske smerter får morfin. Ofte uden effekt.
Læger bør være yderst restriktive med at tilbyde borgere med kroniske smerter langvarig behandling med morfinmedicin. Det har Sundhedsstyrelsen fastslået gentagne gange.
Alligevel er omkring 168.000 danskere med kroniske smerter ifølge styrelsen selv i et længerevarende kronisk behandlingsforløb med netop morfinmedicin. Godt halvdelen med de mest potente morfinpræparater.
Det skriver Politiken fredag.
De mange smerteplagede morfinpatienter er ifølge en række faglige organisationer et symptom på, at kroniske smertepatienter ofte fejlbehandles med afhængighedsskabende lægemidler, der er udviklet til akutte smerter og kræftsygdom.
- Sundhedsvæsenet er indrettet til at lede efter sygdom i krop og hjerne. Derfor får smertepatienter alt for ofte medicin, selv om det slet ikke er den bedste eller den rette hjælp.
- Kroniske smerter er ikke en sygdom, der alene skal behandles medicinsk, siger formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen til Politiken.
Foreningen har netop sammen med Danske Fysioterapeuter, Gigtforeningen samt smertelæger og -patienter rettet henvendelse til Danske Regioner, der i dag udvælger særlige indsatsområder for de næste to år.
- Behandlingstilbuddet til borgere med komplekse kroniske smerter er simpelthen alt for ofte alt for ringe, siger Eva Secher Mathiasen til Politiken.
Ifølge overlæge Malene Øhrberg Krag, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, er der "rigtig mange og også for mange, der er i opioidbehandling (morfinpræparater, red.)", og derfor bør læger "altid overveje, om en behandling overhovedet skal startes med opioider".
- Det er vigtigt for os at understrege, at en del har behov for smertestillende medicin. Men lige så vigtigt er det at understrege, at der skal være fokus på helheden og alternativer til morfinmedicin, siger hun til Politiken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde