Ubenyttet genoptræningsudstyr, tomme samtalerum og nyredte senge uden krøller i betrækket. Sådan ser der ofte ud på en række af de foreningsejede centre, der har specialiseret sig i at behandle patienter med bestemte kroniske sygdomme.
I alt har landets otte centre for henholdsvis sklerosepatienter, gigtramte samt rygmarvs- og ulykkesskadede kapacitet til at modtage 600-700 patienter årligt - ud over dem, de allerede behandler. Det viser en opgørelse fra de tre patientgruppers interesseorganisationer, skriver Kristeligt Dagblad.
Flere end 1700 patienter - som er blevet henvist af deres læge til de særlige forløb, fordi de har behov ud over den almindelige behandling - står ellers i øjeblikket på venteliste.
Direktør for Sclerosecentrene i Ry og Hasle, Brita Løvendahl, er frustreret på patienternes vegne:
- Vi kunne snildt tage 100 eller 200 patienter mere om året, og det værste er, at efterspørgslen stiger i disse år på grund af flere sclerosetilfælde, især blandt kvinder, siger hun til avisen
Barrieren for at få flere patienter ind på stuerne opstår, når regningen for selve behandlingen skal betales. Det drejer sig hovedsagelig om personaleløn, og det er regionernes udgift. Men de har ikke planer om at øge bevillingerne, siger kontorchef i Danske Regioners sundheds- og socialpolitiske kontor, Janet Samuel.
Hun mener, at de tomme senge på centrene kan være udtryk for, at regionerne fravælger at bruge penge på ekstrabevillinger, fordi de selv kan tilbyde noget, der er lige så godt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker