Færre patienter skal på sygehuset og i kortere tid, mens flere skal have hjælp i kommunerne, skriver KL i "Det nære sundhedsvæsen".
Hos patientforeningernes paraplyorganisation, Danske Patienter, mener man, at der er mange gode initiativer i udspillet, men initiativerne mangler helhedstækning:
- Det er rigtig godt, at kommunerne har formuleret nogle visioner på deres del af sundhedsvæsnet, men der er dog lidt for meget silotænkning, og man tænker for lidt på for eksempel samarbejdet med regionerne, siger formand Lars Engberg.
- Vi havde gerne set, at der i videre omfang var udsigt til, de her ting skulle udvikles i samarbejde med regionerne og med sygehussektoren, tilføjer han.
Dansk Sygeplejeråd er glad for udspillet. Især planerne om at ansætte flere sygeplejersker i kommunerne og lade sundhedsplejerskerne stå for 3-års undersøgelsen får rosende ord med på vejen af formand Grete Christensen:
- De seneste 10 år er antallet af sygeplejersker pr. ældre borger i kommunerne faldet. Jeg er glad for, at den udvikling nu vendes. Vi ved, at der bliver flere ældre, og at kommunerne får flere sundhedsopgaver, så det er ikke en dag for tidligt, siger hun.
I Gigtforeningen er man kede af, at slidgigt som den største danske folkesygdom ikke er nævnt i kommunernes udspil til en ny sundhedspolitik.
Samtidigt savner foreningen fokus på rygområdet, der er glemt, selv om kommunerne er stærkt belastede af, at rygpatienter falder ud af arbejdsmarkedet.
Gigtforeningens direktør siger, det er ubegribeligt at kommunerne har sat kikkerten på kortsyn:
- Man kan spørge sig selv, hvad der er gået galt. Det skriger jo til himlen, at kommunerne fuldstændigt springer over forløbsprogrammerne for de mange mennesker med rygsmerter. Det er både dumt og ærgerligt og kan blive dyrt, siger Lene Witte.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker