Patientrådgivere imod tvangsmedicin
Landets patientrådgivere er stærkt kritiske over for beslutningen om at tvangsmedicinere udskrevne psykiatriske patienter i eget hjem.
Patientrådgiverne er ellers blevet brugt som en del af lokkemidlet over for Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti for at overtale partierne til at tilslutte sig forsøgsordningen. Patientrådgiverne er blevet tilføjet i aftalen for at retssikre de tvangsmedicinerede, men den løsning tror rådgiverne ikke selv på.
- Vi er absolut imod tvangsmedicinering i eget hjem. Vi kan ikke give dem den samme retssikkerhed, og vi vil derfor være stærkt imod, at politikerne nu vil udvide vores virke, siger Henry Sørensen, der er næstformand i Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD).
Han mener, at det er helt forkert, at man kan erklære patienter raske nok til at være hjemme, men så syge at de skal have tvangsmedicin.
- Det er en skæv balance. Når først et menneske er kommet til deres eget hjem, så skal man ikke være udsat for tvang. Hvis det går galt, så må man hente dem ifølge psykiatriloven og tvangsindlægge dem igen, siger han.
Næstformanden kalder det "uartigt", at forslaget om tvangsmedicinering er gået igennem - når det tidligere er blevet nedstemt i Folketinget.
- Men så siger man nu "det går nok", hvis bare vi lader patientrådgivere og bistandsværger være med, siger Henry Sørensen.
/ritzau/
SF, S og DF har i satspuljeaftalen sikret patientrådgivere til udskrevne patienter, der skal tvangsmedicineres. Men rådgiverne ønsker ikke at være med.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned