I breve sendt fra Vatikanet i 1962 og 2001, er biskopperne i den katolske kirke blevet beordret til at holde sager om seksuelle overgreb hemmelige.
I marts 1962 fastlagde den daværende pave, John XXIII, i et brev til alle biskopper i den katolske kirke for første gang retningslinjer for, hvordan kirken skulle behandle sager om sexovergreb. Paven indskærpede, at disse sager skulle behandles med "den yderste fortrolighed". Brød en katolik tavsheden, kunne vedkommende smides ud af kirken.
Det skriver Politiken. Samtidig står der ifølge avisen i brevet, at sagen skulle arkiveres, hvis beviserne ikke var sikre. Var beviserne derimod overvældende, kunne den anklagede præst risikere at blive suspenderet.
I januar 2001 sendte den nuværende pave, Benedikt XVI, som dengang var kardinal og leder af Vatikanets særlige kontor for misbrugssager, et nyt brev med et tilsvarende indhold til alle biskopper.
Lederen af den katolske kirke i Danmark, biskop Czeslaw Kozon, som tiltrådte i 1995, bekræfter, at brevene har været afsendt fra Vatikanet.
- De betyder, at der er en meget stor grad af fortrolighed omkring sagsbehandlingen. Men det forbyder ikke ofrene at betro sig til myndighederne, siger han.
Ifølge jp.dk havde den nuværende pave i 1985 muligheden for at suspendere en præst, der havde begået seksuelt overgreb mod flere unge drenge.
Men det gjorde han ikke. Det viser et brev, som nyhedsbureauet AP eksklusivt har fået adgang til.
I brevet skriver Joseph Ratzinger - der dengang var kardinal - at en eventuel suspension af en californisk præst ikke ville være "godt for hele kirken".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned