PelleB vandt børnenes melodi grand prix

PelleB med sangen "Kun min" vandt børnenes melodi grand prix, MGP 2009.

10 solister og grupper deltog i konkurrencen, der foregik i ét af Danmarks Radios studier i Århus.

Seerne kunne stemme via sms, og "Kun min" blev kåret som vinder i alle fem regioner.

PelleB har med sejren kvalificeret sig til finalen i det nordiske grand prix sammen med nummer to i konkurrencen, gruppen Engledrys med "Min bedste ven".

350 børn havde indsendt deres bidrag, og 38 kom til audition, før DR valgte de 10, som deltog i lørdagens finale.

Det nordiske MGP afvikles den 28. november i Stockholm.

/ritzau/

PelleB med vindersangen "Kun min" og gruppen Engledrys med "Min bedste ven" skal repræsentere Danmark ved finalen i det nordiske MGP for børn.

Offentliggjort Sidst opdateret