Pendlere forstår ikke langvarig nedlukning af togtrafik
Stormen Nora blev ikke så kraftig på store dele af Sjælland. Derfor burde flere togstrækninger været åbnet tidligere eller slet ikke være blevet lukket, lyder det fra sjællandske pendlerforeninger. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det var godt, at Banedanmark varslede nedlukning, siger pendlerforeninger, men den varede for længe.
Ifølge Banedanmark var det en god beslutning, at man indstillede store dele af togtrafikken fra fredag aften til lørdag middag på grund af stormen Nora.
Det er togpendlerne dog ikke enstemmigt enige i. Nora blev ikke så kraftig på store dele af Sjælland. Derfor burde flere strækninger været åbnet tidligere eller være forblevet åbne, lyder det fra sjællandske pendlerforeninger.
Andreas Hagerup Linnet er pendlerrepræsentant på Kystbanen. Den kører mellem København og Helsingør. Han er glad for, at Banedanmark meldte ud i god tid, men undrer sig over den lange nedlukning.
- Det har vist sig, at der var mindre vind i stormen, end man havde frygtet. Og mit gæt er, at der ikke ligger nogle væltede træer mellem København og Helsingør.
- Derfor undrer det mig, at man holder driften lukket fem timer mere, end man havde behøvet at gøre, siger han.
Andreas Hagerup Linnet forstår ikke, hvorfor banerne skal lukkes, når eksempelvis motorvejene er åbne. Der er nemlig også risiko for, at der er mennesker i biler, der kører ind i væltede træer på motorvejsnettet.
- Jeg godt forstå, at man ikke kan køre, hvis der ligger træer på tværs af skinnerne. Men så må man køre ud med en motorsav, få det rettet op og repareret køreledninger. Og få driften i stand så hurtigt som muligt.
Pendlerrepræsentant for Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg, Flemming Hvass, er enig i, at det var godt, at Banedanmark meldte tidligt ud. Han synes dog også, at det et langt tidsrum, trafikken blev indstillet.
Han foreslår, at man havde kørt med færre tog, og at de skulle køre langsommere.
- Jeg vil mene, at de kunne køre med en lavere hastighed, så de kan nå at stoppe for et træ. Og så kunne de tage nogle af togene ud og køre med færre tog, men så man havde en mulighed for at komme frem.
Han mener, at det må været muligt at køre et tog tilbage til nærmeste station, hvis man møder er træ midt på skinnerne.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker