Nyheden om, at besparelser i DSB kan føre til massefyringer falder ikke i god jord hos de daglige brugere.
- Det er ret forfærdeligt. Det er ikke noget, jeg ser frem til, siger Rasmus Selsmark, der er pendlertalsmand på strækningen mellem Sorø og Roskilde.
Ifølge Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salomonsen, vil DSB fyre mellem 234 og 544 lokoførere, og mellem 70 og 500 togførere og stationsbetjente. DSB oplyser til TV2 News, at der skal spares, men at der ikke er truffet yderligere beslutninger og dermed heller ikke om omfanget af en eventuel fyringsrunde.
- Jeg har deltaget på pendlertræf de sidste to-tre år, og der har ikke været nævnt noget i den her stil. Så jeg tænker over, hvad der er gået galt. Om noget er holdt hemmeligt, siger Rasmus Selsmark.
Han peger på, at færre afgange vil betyde mere overfyldte tog. Dermed vil det blive svært for både ham selv og andre faste brugere at kunne arbejde i togene. Og det er nødvendigt, hvis folk skal have deres dagligdag til at hænge sammen.
Kan pengene ikke findes på andre måder, så må priserne sættes op, lyder det.
- Vi har været forskånet for prisstigninger de sidste par år. Jeg vil hellere betale mere og så have en siddeplads, hvis det er det, der skal til, siger Rasmus Selsmark.
Om få uger er der møde hos DSB for alle pendlertalsmændene. Han håber, at DSB vil give en ordentlig orientering om, hvor slemt det står til, og hvad man vil gøre ved det.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde