En ny lov mod socialt bedrageri giver nu kommuner direkte adgang til pensionisters privatøkonomiske oplysninger. Det vækker skarp kritik især fra Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.
- Det er et forslag, der i bedste fald er nyttesløst, og i værste fald krænkende og uværdigt, siger han til bladet Kommunen.
Den ny lov trådte i kraft 1. juli og betyder, at modtagere af sociale pensioner skal indberette til kommunen, hvis de vil opholde sig i udlandet i mere end to måneder.
Samtidig får kommunerne mulighed for at undersøge privatøkonomiske forhold ved hjælp af stikprøvekontrol. Uden hverken samtykke, konkret mistanke eller retskendelse.
Ifølge Martin Henriksen, socialordfører i DF og formand for Folketingets Socialudvalg, bør ingen føle sig krænket af den grund.
- Hvis man gør tingene, som man skal, er der ikke noget at frygte. Og vi har set en del tilfælde med socialt bedrageri, hvor folk har indtægter i andre lande, og vi hører også fra folk ude i kommunerne, at der må gøres noget, siger han til bladet.
Danske Handicaporganisationer har kritiseret, at sagen skal håndteres af kommunerne fremfor politiet. Men ifølge Martin Henriksen er der ingen grund til at bruge ressourcer i politiet, der skal tages fra bekæmpelse af bandekriminalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker