Pensionsopsparingen er skævt fordelt i Danmark

Således har den gennemsnitlige årlige pensionsindbetaling for 30-59-årige i Hørsholm Kommune været 69.582 kroner de senere år, mens Læsø-borgerne i snit kun sætter 28.934 kroner ind på pensionen.

Og hvor det i kommuner som Skanderborg, Allerød og Rebild kun er 13 procent, der ikke sparer noget som helst op, er tallet i Københavns Kommune helt oppe på 32 procent.

Alt i alt er der derfor store kommunale forskelle på, hvor meget borgerne i sidste ende vil have til rådighed, når de stopper med at arbejde.

Det er som sådan ikke overraskende, fordi der er tilsvarende forskelle i uddannelsesniveau og indkomst.

Men det får betydning for det fremtidige økonomiske danmarkskort, siger Svend Erik Hougaard Jensen, der er professor ved Økonomisk Institut på CBS.

- Der er markante forskelle fra kommune til kommune og udsigt til, at kommuner i Udkantsdanmark kommer til at forholde sig til en gruppe ældre, der er dårligt stillede, siger han til nyhedsbrevet.

Han advarer derfor mod at tro, at danskernes relativt høje pensionsindbetalinger i private ordninger betyder, at man kan fjerne folkepensionen.

- På Langeland ville man om 25 år stå med gigantiske problemer, hvis ikke der var en folkepension til at udjævne lokale og regionale forskelle, siger han.

Regeringen har for nylig nedsat Pensionskommissionen, der med tidligere overvismand Torben M. Andersen i spidsen skal komme med anbefalinger til en reform af pensionssystemet.

Skatteminister Morten Østergaard har dog på forhånd fredet folkepensionen og de tvungne arbejdsmarkedspensioner som ATP.

I forbindelse med nedsættelsen af Pensionskommissionen i sidste måned sagde han til Ritzau, at de to nævnte ordninger også i fremtiden skal være grundsten for danskernes ældreforsørgelse.

/ritzau/