Pensionsselskaber overvåger kunder med detektiver
Arkivfoto
Flere af landets pensionsselskaber bruger detektiver til at overvåge deres kunder, hvis der er mistanke om svindel i sager om tab af erhvervsevne.
Det viser en rundringning til landets største pensionsselskaber, som erhvervsmediet Finans har foretaget.
Pensionsselskaberne kopierer dermed en praksis, som forsikringsselskaberne har benyttet i årevis.
Landets største pensionsselskab, PFA Pension, har undersøgt 53 kunder for svindel de seneste år - syv af dem med decideret overvågning.
- Vi hverken kan eller vil acceptere, at der er kunder, som forsøger at snyde PFA for store millionbeløb i forbindelse med sager om tilkendelse af for eksempel invalidepension. Heldigvis er det uhyre sjældent, at vi må skride så langt som til observation i disse sager, siger Dorthe Bundgaard, juridisk direktør i PFA Pension, til Finans.
Topdanmark har en afdeling på 13 mand, som holder øje med fusk i såvel forsikrings- som pensionsafdeling. Selskabet har i gennemsnit 500 sager om året, hvor der er mistanke om fusk, men kun de 10 af dem vedrører pensionskunder. Resten vedrører forsikringssvindel.
Forbrugerrådet Tænk har fulgt udviklingen i forsikringsbranchen med bekymring, og det er nyt for Forbrugerrådet, at pensionsselskaberne følger trop.
- Vi synes, man skal være meget forsigtig med at anvende mere aggressive overvågningsformer over for sine kunder, siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, til Finans.
- Det er helt okay, at selskaberne forholder sig til, om folk forsøger at snyde - at de googler og spørger ind til, om det virkelig kan være rigtigt. Men at begynde at pudse detektiver på folk, det ved vi, at folk opfatter som ekstremt intimiderende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde