Per Larsen vil have fokus på det præventive arbejde, når han den 1. februar kan kalde sig for overborgmester Frank Jensens (S) banderådgiver.
- Jeg tror, hele missionen her går ud på at få forstærket den præventive indsats endnu mere og udnytte de ressourcer, kommunen putter i så optimalt som overhovedet muligt, siger Per Larsen.
Den afgående chefpolitiinspektør i Københavns Politi skal gennem sine erfaringer fra 43 år i politiet være med til at samle aktører og forvaltninger i bandeindsatsen i hovedstaden.
Og Per Larsen mener selv, at han ved at kigge på bekæmpelsen af bandeproblemerne lidt længere oppefra kan hjælpe til, at nogle ting gøres mere hensigtsmæssigt, end man har gjort hidtil.
- Samspillet mellem de forskellige forvaltninger er noget af det, der står øverst på dagsordenen. Og der tror jeg, at jeg kan bidrage til at få bøjet alle de der ting sammen, siger han og henviser til sine erfaringer med at samarbejde med kommunen om bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet.
Politisk kommentator Hans Engell har kaldt valget af Per Larsen en politisk genistreg fra Frank Jensen. Per Larsen frygter dog ikke at blive led i et politisk spil.
- Det har ikke noget med politik at gøre, det har noget at gøre med, at vi har et problem i København, som vi skal se at få bokset med på så god en måde som overhovedet muligt, siger han.
Per Larsen træder tilbage som chefpolitiinspektør den 22. januar og tiltræder som rådgiver for Frank Jensen og hans nye bandesekretariat den 1. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet