Trods et regnskab fra Det Kongelige Teater med røde tal på bundlinjen ser kulturminister Per Stig Møller (K) positivt på fremtiden for nationalscenen.
8,8 millioner kroner lyder 2010-underskuddet på, hvilket har fået ledelsen til at melde ud, at man "er på vej til at svække Det Kongelige Teaters rolle som kulturbærende institution i det danske samfund".
Ministeren maner dog til besindighed.
- Det er vigtig, at de er en kulturbærende institution, som leverer det ypperste inden for opera, ballet og teater.
- Det gør de også, og de har fremlagt en sæson for 2011 og 2012, som de selv er tilfredse med. Så kan jeg også kun være tilfreds med den, siger Per Stig Møller til Ritzau.
Han understreger, at staten giver en stor hjælpende hånd til, at teatret leverer den bedste vare.
- De får også i nabolaget af 800 millioner kroner årligt. Det må man kunne få noget for, siger han.
Af det samlede beløb, som teatret råder over, kommer omkring 550 millioner fra staten.
Det Kongelige Teater har siden 2008 været plaget af en milliongæld. Med det seneste underskud kommer teatret ikke af med gælden før i 2015, oplyser ledelsen.
- Det må jeg have tillid til, siger Per Stig Møller.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde