Kulturminister Per Stig Møller (K) er klar til at vifte med klaphatten, når det danske landshold slår sine folder ved fodbold-VM i Sydafrika.
Han oplyser i en mail til Ritzau, at han vil være på stadion til Danmarks to første kampe i det indledende gruppespil mod Holland og Cameroun.
- Jeg vil meget gerne bakke op om holdet og håber selvfølgelig, at landsholdet kommer rigtig langt i turneringen, men i første omgang er fokus rettet mod de indledende kampe, hvoraf jeg overværer de to første, skriver kulturministeren i mailen.
Per Stig Møller, der er erklæret fan af FC København, vil benytte sin tid i Sydafrika til at kigge forbi den danske landsholdslejr mellem holdets to første kampe.
Desuden skal han møde formanden for det internationale fodboldforbund, Sepp Blatter. De to skal blandt andet diskutere bekæmpelse af match fixing og brug af idræt som konfliktløsningsredskab.
Danmark spiller sin første kamp ved VM mandag mod Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker