Kulturminister Per Stig Møller (K) og hans partifælle, den konservative medieordfører, Rasmus Jarlov, er uenige om det tempo, et salg af TV2 bør foregå i.
Selvom salget af den statsejede tv-station er rykket nærmere efter to EU-afgørelser onsdag, så maner Per Stig Møller til besindighed.
- Vi har den opfattelse, at vi er nødt til at vide, hvordan det går, når den bliver betalingskanal, siger han.
Den ene afgørelse i EU-Kommissionen åbner således for, at TV2 kan opkræve brugerbetaling fra 1. januar 2012.
- Det bliver svært at få en ordentlig vurdering af prisen, før man ved, hvad seertallet er efter den nye situation.
- Når vi har gjort os erfaringerne og har fået stabiliseret situationen på TV2, så kan man begynde at lave betingelserne for privatiseringen, siger Per Stig Møller.
Den konservative medieordfører, Rasmus Jarlov, er af en anden opfattelse. Han mener, at der allerede bør sættes fut under salgsprocessen før folketingsvalget, som senest falder i november.
- Vi skal få lavet forarbejdet, så vi kan køre videre med processen efter valget, siger Rasmus Jarlov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned