Der bliver ikke mere rumba og jive for Pernille Højmark. Fredag røg den 49-årige Sweetharts-sanger ud i semifinalen af TV2's danseprogram Vild med dans.
Den sjette sæsonfinale i BBC-kopiprogrammet står nu mellem fotomodel Malena Belafonte og Silas Holst som det ene par og
racerkøreren Casper Elgaard og Vickie Jo Ringgaard som det andet.
Semifinalen bød på et rekordhøjt antal titaller og en grædende Thomas Evers Poulsen, der blev stærkt bevæget over sin dansepartners, Pernille Højmarks, tango. Men det var altså ikke nok til at bringe parret videre.
I denne sæson har deltagerne trænet mere og været plaget af flere skader end tidligere. Skadeslisten i danseprogrammet lyder efterhånden som optakten til en rugbykamp. Pernille Højmark har haft en fibersprængning, Casper Elgård har overbelastet baglåret, og Malena Belafonte rev et ledbånd over i anklen under træningen.
Finaleparrene har nu en uge til at komme sig, inden afgørelsen næste fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde