Personnumre hacket i cyberangreb på Aalborg Universitet
3. august var Aalborg Universitet udsat for et cyberangreb, der har givet hackere adgang til personinformationer og passwords for en række ansatte og studerende på Aalborg Universitet. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Hackere har fået personinformationer og passwords for en række ansatte og studerende på Aalborg Universitet.
Aalborg Universitet har været udsat for et cyberangreb, hvor hackere har skaffet sig adgang til 28 tidligere og nuværende ansattes lønoplysninger samt 15 studerendes passwords.
Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. Cyberangrebet fandt sted 3. august.
Universitetet oplyser, at de ikke tror, det var hackernes motiv at skaffe sig adgang til personoplysninger, men ifølge avisen Nordjyske.dk har cyberangrebet alligevel resulteret i, at nogle de 28 ansattes cpr-numre er kommet i hackernes hænder.
Ifølge Nordjyske.dk har universitetet sendt en e-mail til de studerende, hvori det oplyser dem om angrebet og konsekvenserne.
- Aalborg Universitet skal underrette dig om, at der er konstateret et brud på universitetets persondatasikkerhed 3. august 2020, da universitetet har været udsat for et cyberangreb, skriver de.
Aalborg Universitet oplyser desuden på nettet, at cyberangrebet giver anledning til at tro, at de, der står bag, nærmere end persondata har haft for øje at skaffe sig adgang til universitetets it-infrastruktur for at kunne afpresse universitet for penge.
Universitetsdirektør Antonino Castrone fortæller, at it-sikkerheden er blevet skærpet i kølvandet på angrebet.
- Selv om personoplysninger i sig selv ikke ser ud til at være motivet for angrebet, tager vi det selvfølgelig meget alvorligt, at it-kriminelle har haft adgang til vores netværk og ansattes og studerendes personoplysninger.
- Efter angrebet lukkede vi straks for forbindelsen til internettet og sikrede dernæst, at alle brugere skiftede password. Vi har skærpet overvågning på alle systemer og fortsætter i øvrigt med planlagte tiltag på sikkerhedsområdet, og vi følger en kontrolleret plan for en sikker genåbning af adgangen til it-systemerne, siger han i pressemeddelelsen fra Aalborg Universitet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned