PET-livvagter skal med til Haiti

Sikkerhedssituationen i Haiti er så alvorlig, at den embedsmand fra Udenrigsministeriets Borgerservice, som lige nu er på vej til landet, har fået livvagter med fra PET.

Det fortæller Charlotte Slente, der er chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet.

- Sikkerhedssituationen var også vanskelig i Haiti før jordskælvet, men den her katastrofe betyder selvfølgelig, at risikoen for røverier og plyndringer øges, når manglen sætter ind, siger hun til P3Nyheder.

Holdet er sendt af sted her til morgen og forventes at lande i Santa Domingo i Den Dominikanske Republik fredag aften.

/ritzau/

Embedsmand fra Udenrigsministeriet har PET-livvagter med til Haiti. Efter katastrofen er sikkerhedssituationen vanskelig med risiko for røverier og plyndringer.

Offentliggjort Sidst opdateret