Århus Festuge har orienteret Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at den muslimske kvinderettighedsforkæmper, egypteren Mona Eltahawy - bosiddende i New York - har været udsat for dødstrusler forud for et festugearrangement onsdag aften på Erhvervsarkivet i Århus.
Her skal hun i et samtalearrangement med journalist Martin Krasnik fortælle om sit syn på forholdet mellem Østen og Vesten.
Men festugens forretningsfører, Anders Dahlstrup, siger, at truslen ikke har noget at gøre med hendes tilstedeværelse i Århus.
Borgmester Nicolai Wammen (S) fordømmer dødstruslen og forsikrer, at festugen bliver gennemført som planlagt.
- Århussamtalerne har til formål at inspirere og udfordre, og samtalerne bliver gennemført som planlagt, siger borgmesteren, der selv deltager som publikum.
Mona Eltahawy blev opmærksom på dødstruslen, da hun checkede ind på sit hotel i Århus søndag aften og læste sine mails, og hun har udtalt, at hun ikke føler sig i fare i Århus.
Truslen mod Eltahawy kædes sammen med, at hun i søndags i en artikel i Washington Post kritiserede forlaget Yale University Press for ikke at ville gengive Muhammedtegningerne i en kommende bog om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker