Muslimernes Fællesråd finder Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaards udmelding om værdikamp imod islam "særdeles frastødende".
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Zubair Butt Hussain, talsmand for Muslimernes Fællesråd.
Pia Kjærsgaard advarede i en artikel i Berlingske Tidende onsdag statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod at "afblæse kulturkampen" og skrev blandt andet om nødvendigheden af "et opgør mellem en formørket kultur funderet på en religion, der prædiker underkastelse - og en moderne, oplyst og lighedsorienteret kultur".
- Det klæder på ingen måde en folkevalgt at opfordre til at bekæmpe en religion. Den såkaldte værdikamp beror på en eklatant mangel på viden om Islam, ligesom den i samme ombæring udfordrer vores grundlovssikrede rettigheder, udtaler Muslimernes Fællesråd.
Rådet ser det som en dæmonisering af islam og dets tilhængere, "hvilket ikke på nogen måde er fordrende for sammenhængskraften i samfundet":
- Det har altid været højt prioriteret i Muslimernes Fællesråd at arbejde og tale for et aktivt medborgerskab i Danmark. Endvidere er der ingen modsætninger imellem vores kerneværdier i samfundet og de moralske og etiske værdier i Islam, udtaler Muslimernes Fællesråd.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde