Pia Kjærsgaard: Flot at gå på pension som 81-årig
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, respekterer prins Henriks beslutning om at trappe ned.
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), fik sig lige som mange andre lidt af en overraskelse til champagnen, da hun så dronningens nytårstale.
Prins Henriks beslutning om at lade sig pensionere bakker hun dog fuldt op om.
- Stor respekt for dronningens og prinsgemalens beslutning. Det er uendeligt flot først at gå på pension, når man er 81 år, og jeg synes at vi har meget at sige prinsgemalen tak for, siger hun.
Pia Kjærsgaard er sikker på, at der er tale om en fælles beslutning, og hun har ingen grund til at tro, at det kommer til at få betydning for dronningens aktivitetsniveau.
- Jeg tror ikke, at det får nogen indflydelse. Jeg tror, at hun fortsætter ufortrødent, for det er hendes stil og hendes moral.
- Selvfølgelig spiller helbredet ind, men så længe hun kan, så er jeg sikker på, at hun fortsætter, som hun altid har gjort, siger den tidligere partiformand.
Den nuværende formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, har også fuld forståelse og respekt for beslutningen.
- Prins Henrik har ydet en god og engageret indsats for Danmark gennem næsten fem årtier, og hans beslutning medfører efter vores opfattelse ingen ændringer i forhold til kongehuset, skriver han i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned