Vold og psykisk terror, dødstrusler og årelang forfølgelse. Det er virkeligheden for mange af kæresterne til landets 1.300 registrerede
bandemedlemmer.
Det får nu flere eksperter til at lufte deres bekymring over, at mange unge
piger tiltrækkes af bandemedlemmer og deres livsstil, skriver Berlingske Tidende.
- Pigerne drages af de hårde fyres fede stil, siger bandeekspert Jacques Royal
fra Interception, der hjælper unge mænd og kvinder og deres familier ud af
bandemiljøet.
- Men rigtigt mange ender i forhold med vold, misbrug og psykisk terror, hvor de bliver udsat for massiv social kontrol. Samtidig bliver de vidende om bandernes kriminalitet. Det gør det svært at forlade forholdene. En del af dem vil være skadet for livet, siger Jacques Royal til Berlingske Tidende.
Formanden for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Birgit Søderberg, erkender, at systemet i ekstreme tilfælde som med en 24-årig kvinde, der i dag lever under navne- og adressebeskyttelse, bærer kniv og skudsikker vest, og konstant må skifte bopæl, ikke kan stille noget op:
- Vi burde kunne tilbyde et systematisk forløb, hvor vi hjalp kvinderne igennem de traumatiske oplevelser og sikrede er form for efterværn, siger Birgit Søderberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker