Rockerne er desværre gået hen og blevet samfundets beskyttere, skriver Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, på sin blog søndag.
Mens skuddene fyger om københavnernes ører, så betegner Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, nu rockerne for "samfundets beskyttere". Pinds analyse af bandekonflikten blev lagt ud på hans blog søndag, hvor han samtidig beklager udviklingen, der ifølge udenrigsordføreren er en konsekvens på slapheden i Københavns Politi.
- At vi i 2009 skulle se rockere og mordere træde frem som samfundets beskyttere er forfærdende, skriver Pinds på sit blog-univers.
Bloggen er en reaktion på det såkaldte "sjakalmanifest", som Hells Angels i sidste uge lagde ud på sin hjemmeside. Her defineres sjakaler blandt andet som folk, der hovedsageligt er arabere, som terroriserer børn og unge, angriber ældre i flok og generelt optræder aggressivt i trafikken.
- Jeg gider ikke forholde mig til mellemregningerne. Jeg vil hellere forholde mig til det beskrevne. Og alt i alt må jeg - desværre - sige, at beskrivelsen ikke er meget af vejen. Så meget desto værre, skriver Pind.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker