Udviklingsminister Søren Pind (V) har fået afslag fra Udlændingeservice om dispensation fra au pair-reglerne i en sag om sin og ekskonens filippinske au pair-kvinde, skriver Avisen.dk
Sagen opstod, da Avisen.dk for tre uger siden afslørede, at au pairen siden februar udelukkende har boet hos ministeren, selv om parret var flyttet fra hinanden.
Det er i strid med reglerne, fordi en au pair i en skilsmissefamilie med delt forældremyndighed skal flytte med børnene.
Men Søren Pind ønskede, at hun udelukkende skulle bo hos ham, så han søgte om dispensation, men fik afslag.
- Det beklager jeg, men er tilfreds med den hurtige afklaring, skriver han til Avisen.dk
Au pairen skal fremover flytte med børnene hen til ekskonen for reelt at fungere som au pair - og dermed leve op til de krav, der stilles for at have opholdstilladelse.
Au pairen har nu fået fornyet sin opholdstilladelse, da Søren Pind og ekskonen begge er blevet godkendt til at være au pair-værter.
- Men Udlændingeservice har ikke imødekommet mit ønske om en dispensation, hvilket betyder, at vores au pair skal flytte frem og tilbage mellem min og min ekskones bopæle, skønt afstanden er kort, siger udviklingsminister Søren Pind.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet