Regeringen anklages for at snyde Folketinget og ældre ved at omgå prisloftet på 3111 kroner, som ældre på plejehjemmene maksimalt skal betale for mad. Socialministeren har blåstemplet, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan opkræve ældre 426 kr. ekstra om måneden, hvis de vil have frugt om formiddagen og dessert til middagen.
Det beløb kommer oven i de godt 3000 kr., som de ældre i forvejen betaler, skriver Berlingske Tidende fredag.
Folketinget har ellers dikteret, at kommunerne højst må tage 3111 kr. om måneden for fuld forplejning. Men siden august har Lyngby-Taarbæk så krævet ekstra. Og plejehjemmene opfordrer familierne til at betale:
- Det kan være rigtig svært at forklare, hvorfor én beboer må få en dessert og en anden ikke, lyder det i et brev fra et plejehjem i kommunen.
Socialminister Benedikte Kiær (K) siger:
- Maden skal være mættende, og ernæringstilstanden skal være i orden. Hvis det er tilfældet, så er det i orden.
Enhedslisten vil nu indkalde til forespørgselsdebat, mens DF kræver efterprøvet, om loven er overholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie